AB Gladsaxe spiller i morgen tirsdag den 14. juli den anden træningskamp frem mod sæsonstarten i Betinia Ligaen fredag den 24. juli 2026 i Vejle.
Træningskampen har et internationalt snit over sig, når Helsingborgs IF kommer forbi Gladsaxe.
Kampen spilles på Gladsaxe Stadion med kampstart kl. 14.00.

Helsingborgs IF spiller til daglig i den svenske Superettan, som er Sveriges næstbedste række.
Superettan er en turnering, der følger kalenderåret. Her i sommerpausen ligger Helsingborgs IF på en 9. plads efter 14 kampe, og der er 16 hold i Superettan. Milan Silva Rasmussen har slået sine folder i Helsingborgs IF og kom til AB fra den sydsvenske klub efter et lejeophold i HIK.
Det bliver en interessant træningskamp, hvor en klub fra den øverste del af den næstbedste række i Sverige er modstanderen. Det skulle gerne give nogle vink om, hvor holdet står lige nu og hvor der skal intensiveres frem mod sæsonstarten om kort tid. 

Cheftræner Fannar Berg Gunnólfsson sagde efter dagens træning: “I morgen spiller vi testmatch mod Helsingborgs IF. Vi har kendskab til dem og deres spil, men vi er ikke gået så meget ind i det. Vi ved, at de spiller 4-2-3-1, og det gør også nogle af de hold, vi skal møde i den kommende sæson. Det bliver en god test for os, når vi vil presse mand-mand. 
Det er en meget vigtig kamp for os, og jeg håber, vi vil se en god præstation ikke mindst i de første 45 minutter. Vi vil skifte ud og kun et par spillere vil komme til at spille 90 minutter, så vi spiller ikke med to hold – vi spiller jo igen på lørdag. Det vigtigste lige nu er at se, hvor holdet står”, slutter Fannar Berg Gunnólfsson.

Bruttotrup til kampen
 1.  Marcus Bobjerg (målmand) 
 5.  Marc Dal Hende 
 7.  Noah Engell 
 9.  Emil Mygind Jensen 
11. Casper Grening 
15. Søren Ilsøe 
18. Milan Silva Rasmussen 
19. Jonathan Mathys 
20. Marcus Immersen 
23. Tobias Damtoft 
25. Michael Stone (målmand)
28. Tobias Lykkebak
30. Alfred Horup 
33. William Warrer
34. Mikkel Brund 
35. Anton Boye 
37. Frederik Lindgaard 
41. Tobias Hageltorn 
43. Noah Ibsen 
54. Adam Ingi Benediktsson (målmand) 
88. O’Vonte Mullings 
(U19) Engelbert Owusu
(U19) Villum Stokbro