
Kampen om oprykning indledes mod Aarhus Fremad
Første kamp i oprykningsplayoffen for AB Gladsaxe spilles i morgen, lørdag den 19. april 2025 kl. 14.00 på Gladsaxe Stadion. Modstanderen er Aarhus Fremad, der nu gæster Gladsaxe Stadion blot en uge efter sidste lørdags ...
Næste indlæg
Første kamp i oprykningsplayoffen for AB Gladsaxe spilles i morgen, lørdag den 19. april 2025 kl. 14.00 på Gladsaxe Stadion.
Modstanderen er Aarhus Fremad, der nu gæster Gladsaxe Stadion blot en uge efter sidste lørdags kamp mellem de to hold. Som I ved, endte den kamp med en 3-1-sejr til Aarhus Fremad på Riisvangen Stadion.
På trods af nederlaget er AB med i oprykningsplayoffen, da de øvrige resultater faldt ud til AB’s fordel. AB går ind i de ti kampe i oprykningsplayoffen på sjettepladsen. Aarhus Fremad indtager førstepladsen.
Det bliver spændende at se, hvilket af holdene der har lært mest af sidste uges kamp. I den regulære sæson vandt hvert hold en kamp, da AB vandt den første kamp i august på Gladsaxe Stadion.
Der venter ti spændende kampe i den kommende tid, og det er vigtigt at komme godt fra start. Derfor er der igen brug for opbakning til holdet, så AB kan nå den spændende afslutning på oprykningsslutspillet.
Ingen af holdene har spillere i karantæne.
Kampens dommer er Nicki Nordlund Hansen, og linjedommere er Sidsel Fabricius Dall og Emil Laursen.
Rasmus Brodersen vil have revanche og mener, at hjemmebanen er svær for modstanderne at spille på:
»Vi glæder os til at få en flyvende start på top seks-kampene. Vi skal gå hele vejen, for vi skal have revanche i forhold til sidste lørdags kamp mod Aarhus Fremad. Vi kan slå Aarhus Fremad, især på hjemmebane, for vi er virkelig svære at spille imod.«
»Stemningen og atmosfæren har været god, for det var et delmål at komme ind blandt de seks bedste. Der ligger nu ti kampe foran os, og vi tager én kamp ad gangen.«
»Vi tror på, at hvis vi kan få en god start i oprykningskampen, så venter der mange sejre. Vi skal arbejde stinkende hårdt i hver eneste kamp, så kommer pointene – og så får vi se, hvor langt det bringer os«, afslutter Rasmus Brodersen.
Cheftræner Joey Gudjonsson fremhæver kvaliteten i truppen.
»I morgen møder vi Aarhus Fremad i oprykningsslutspillet. Det har altid været vores mål at komme med i oprykningsslutspillet, især efter sæsonstarten. Vi vandt ikke nok kampe, og vi spillede mange uafgjorte.«
»Starten på 2025 var god for os, vi udviklede os som hold og blev meget bedre i angrebet. Det er det, vi vil stå for, og den måde, vi vil spille på, især når vi spiller på hjemmebane.«
»Vi var ikke os selv i Aarhus sidste weekend. Vi var passive, bange for at begå fejl og gik ikke nok fremad. Sådan vil vi ikke spille – vi vil spille vores eget spil og lade modstanderne tilpasse sig det, vi gør, i stedet for at være passive og måske være bange for at tabe kampen.«
Det er ikke den indstilling, vi ønsker. Vi går ind til alle kampe for at vinde dem og være positive. Der er stor kvalitet i truppen, og vi har mange rigtig gode spillere. Vi skal have tillid til det, vi gør – og så går vi ind til hver eneste kamp med stor tro på os selv,” afslutter Joey Gudjonsson.
Trænerstaben har udtaget følgende trup til kampen:
1 Marcus Bobjerg (målmand)
2 Yael Liesdek
4 Adrien Koudelka
5 Rasmus Brodersen
7 Noah Engell Christensen
10 Marco Ramkilde
14 Ægir Jarl Jónasson
15 Søren Ilsøe
16 Albert Gaub-Jacobsen (målmand)
18 Onesime Tembe
22 AGúst Hlynsson
Den 23. oktober 2019 ,Steven Simpson
30 Casper Grening
34 Mikkel Brund
35 Pachanga Kristensen
37 Frederik Lindgaard
41 Tobias Hageltorn
43 Noah Ibsen
88 O’Vonte Mullings














