Praktisk information til AB - Brøndby IF
← Alle nyheder

Praktisk information til AB - Brøndby IF

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en helt særlig kamp på Gladsaxe Stadion!

Lokalsamfund

Vi er utroligt glade for den store opbakning til kampen mod Brøndby IF. Det er mange år siden, AB sidst har stået over for en kamp af denne størrelse, og vi er både stolte af og taknemmelige for den store interesse. Vi glæder os til at byde så mange mennesker velkommen på Gladsaxe Stadion og gør os umage for at skabe en god oplevelse for alle.

Vi forventer mange tilskuere og ekstra travlhed omkring stadion. Derfor opfordrer vi alle til at komme i god tid, læse den praktiske information på denne side og vise hensyn til hinanden. Vi gør vores bedste for at få alle godt igennem kampdagen og takker for jeres forståelse og tålmodighed.

Stadion og indgange

Portene åbner to timer før kampstart. Vi anbefaler, at du ankommer i god tid, da der må forventes ekstra travlhed ved indgangene.

Det fremgår af din billet, hvilken indgang du skal benytte. Tjek derfor din billet inden ankomst, og følg skiltningen omkring stadion.

Der er free seating på både Ny Tribune og Gammel Tribune. Det betyder, at du frit kan vælge en ledig plads på den tribune, din billet giver adgang til. Vi beder alle om at hjælpe hinanden med at fylde rækkerne op og undgå unødigt tomme sæder.

Stadionkort

Vi anbefaler, at du orienterer dig på stadionkortet inden ankomst. Her kan du få overblik over indgange, tribuner, parkering og fanzoner, så du ved, hvor du skal hen, når du ankommer.

32.png

Fanzone

AB's og Brøndby IF's fanzoner åbner kl. 17.00.

Her kan du varme op til pokalbraget sammen med de øvrige fans. Kom i god tid, og vær med til at skabe stemning før kampen.

Betaling

Der kan betales med kort i alle boder, både i de to fanzoner og inde på stadion. I udvalgte boder vil det desuden være muligt at betale med kontanter. Vi anbefaler, at du medbringer betalingskort for at gøre købet så nemt som muligt på kampdagen.

AB1889-appen

Download AB1889-appen, og hav din billet klar inden ankomst. Vi anbefaler, at du downloader appen fra App Store eller Google Play og åbner din billet, inden du når indgangen. Det hjælper med at gøre indslusningen hurtigere og sikrer en bedre start på kampdagen for alle.

Gratis matchday-halstørklæde fra MYRIAD360

Sammen med MYRIAD360 har vi fået produceret 2.000 særlige matchday-halstørklæder, som uddeles i fanzonen på kampdagen.

Vil du have fingrene i et? Så download AB1889-appen, indløs din voucher på kampdagen og få dit halstørklæde i fanzonen inden kampstart.

Halstørklæderne uddeles efter først til mølle-princippet, så kom i god tid, og vær med til at farve Gladsaxe grønt.

Parkering

Vi forventer ekstra trafik og pres på parkeringsområderne i forbindelse med kampen. Vi anbefaler derfor, at du kommer i god tid og orienterer dig om parkeringsmulighederne på forhånd.

Primær parkering

  • Den store parkeringsplads over for Gladsaxevej.

Alternative parkeringsmuligheder

  • Høje Gladsaxe.
  • Ved Gladsaxe Skøjtehal.
  • Ved Gladsaxe Svømmehal på Vandtårnsvej.

Handicapparkering

  • Der er to handicapparkeringspladser ved tennisbanerne på Gladsaxevej.

Vær opmærksom på, at parkeringspladserne kan blive fyldt op. Følg skiltningen, og respekter eventuelle afspærringer og parkeringsanvisninger på dagen.Offentlig transport

Vi anbefaler, at du overvejer offentlig transport, hvis det er muligt.

Offentlig transport

Bus

  • Bus 4A og 68: Stå af ved stoppestedet Høje Gladsaxe.
  • Bus 160 og 164 og 166: Stå af ved stoppestedet Gladsaxe Sportshal (Vandtårnsvej)

S-tog

  • Fra Buddinge Station kan du tage bus 4A til Høje Gladsaxe.
  • Fra Kildebakke Station kan du tage bus 166 til Gladsaxe Sportshal. Herfra er der cirka fem minutters gang til stadion.

Letbane

  • Fra Gladsaxevej Station kan du tage bus til Gladsaxe Stadion.

Tjek Rejseplanen inden afgang for aktuelle afgange og eventuelle ændringer.

33.png

Tak for hjælpen

Vi glæder os til en stor fodbolddag på Gladsaxe Stadion. Vi forventer ekstra travlhed og gør vores bedste for at få dagen til at fungere så godt som muligt.

Kom i god tid, hav din billet klar, følg skiltningen, og vis hensyn til de øvrige tilskuere. Vi sætter stor pris på jeres forståelse og tålmodighed.

Vi ses på Gladsaxe Stadion!


Del dette: