Peter Løvenkrands vender tilbage til Gladsaxe Stadion!
← Alle nyheder

Peter Løvenkrands vender tilbage til Gladsaxe Stadion!

Inden lørdagens kamp mod Braband hylder vi en af AB’s mest talentfulde spillere nogensinde. Den tidligere AB-spiller og Rangers-legende vender tilbage til Gladsaxe Stadion, og glæden ved at træde tilbage på banen, hvor h...

Før lørdagens kamp mod Braband hylder vi en af AB’s mest talentfulde spillere nogensinde. Den tidligere AB-spiller og Rangers-legende vender tilbage til Gladsaxe Stadion, og glæden ved at træde tilbage på banen, hvor hans karriere tog sit første store vendepunkt, er tydelig.

Peter Løvenkrands fortæller om sit liv som fodboldspiller i AB

»Jeg glæder mig virkelig til at vende tilbage til Gladsaxe Stadion. Det var AB, jeg kom til fra min barndomsklub i Lillerød IF. AB udviklede mig til det næste niveau, så jeg kunne tage til udlandet.

Siden da har jeg altid haft et stort hjerte for AB. Jeg var der i en række år, også gennem ungdomsrækkerne som junior- og ungdomsspiller og helt op til 1. holdet.

Det har været en fantastisk oplevelse at spille sammen med det hold, vi havde dengang. René Henriksen, en kæmpe profil i forsvaret, Brian Steen på midtbanen, Claus Thomsen, Peter Knudsen og Jan Michaelsen, for blot at nævne nogle af de fantastiske spillere fra den tid. Vi sluttede også på tredjepladsen i Superligaen og vandt pokalturneringen. Efterfølgende blev flere af os også solgt til udlandet.

Det har også hjulpet mig på min vej til udlandet, at jeg har spillet sammen med så mange talentfulde spillere i AB. De udviklede mig, fordi de var så talentfulde, som de var. Dertil kom, at jeg også havde min bror Tommy Løvenkrands på holdet, og det betød meget at spille sammen med min storebror. Christian Andersen var den træner, der fik mig op på førsteholdet og gav mig chancen som ungdomsspiller. Vi havde et fantastisk ungdomshold, og Christian Andersen gav mig chancen på førsteholdet.

Det var ham, der gav mig muligheden for at udvikle mig, og han er helt klart den træner, der har udviklet mig mest. Selvfølgelig har jeg haft gode trænere siden da. Men jeg føler, at det var Christian Andersen, der udviklede mig mest.

Jeg har haft fantastiske oplevelser i AB, som jeg tænker tilbage på. Jeg scorede i min debutkamp mod Aarhus Fremad i Aarhus som 18-årig. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg husker, at mit ungdomshold på det tidspunkt – som var rigtig stærkt og vandt 1. division – også skulle spille mod Aarhus Fremad og stod bag det mål, hvor jeg scorede. Så jeg løb ud til dem og fejrede mit mål sammen med dem. Det var en fantastisk oplevelse at score i min debutkamp og så lige foran mine kammerater fra ungdomsholdet. Jeg husker også de to sidste kampe tydeligt. Jeg scorede et hattrick mod Viborg og to mål mod Brøndby på Gladsaxe Stadion. Det betød, at det var Herfølge, der vandt det danske mesterskab og ikke Brøndby.”

Klik her for at købe billetter til sæsonens første hjemmekamp.

Del dette: