
Erik Lindell vender tilbage til Degerfors IF
Akademisk Boldklub A/S har indgået en aftale med Degerfors IF, som giver højrebacken Erik Lindell mulighed for at vende tilbage til sin tidligere klub. »Erik bad om at måtte vende tilbage til Degerfors i begyndelsen af s...
Næste indlæg
Akademisk Boldklub A/S har indgået en aftale med Degerfors IF, som giver højrebacken Erik Lindell mulighed for at vende tilbage til sin tidligere klub.
»Erik bad om at vende tilbage til Degerfors i begyndelsen af sommeren – det er hans kones hjemby, og de ønsker at flytte tilbage af familiemæssige årsager,« siger sportsdirektør Jen Chang.
»Vi sætter pris på Eriks hårde arbejde og indsats i den forgangne sæson, og hans personlighed vil blive savnet i omklædningsrummet.«
Lindell skrev kontrakt med AB i juli 2023 efter at have tilbragt de foregående 6 sæsoner i Degerfors.
»Selvom det kun var en enkelt sæson i den grøn-hvide trøje, tager jeg mange gode oplevelser med mig fra AB. Jeg vil gerne takke alle spillere, medarbejdere og fans for et år, der ikke endte, som vi havde håbet, men som alligevel bød på nogle rigtig gode øjeblikke, hvor især kvartfinalen i pokalturneringen var højdepunktet. Så tak for alt. Nu vil jeg følge AB som fan,” siger Lindell.
AB har desuden indgået en låneaftale med Ishøj IF om angriberen Ahmed Hassan. Hassan tiltræder det nyoprykkede Ishøj i sæsonen 24/25.














