
AB Gladsaxe har forlænget aftalen med Emil Mygind Jensen
Aftalen er blevet forlænget med et år, så den nu gælder frem til 2026. Mygs fodboldkarriere går langt tilbage. Han startede som 7-årig i FC Jonstrup, og som 12-årig kom han til AB, hvor han har spillet lige siden, kun af...
Næste indlæg
Aftalen er blevet forlænget med et år, så den nu gælder frem til 2026. Mygs fodboldkarriere går langt tilbage. Han startede som 7-årig i FC Jonstrup, og som 12-årig kom han til AB, hvor han har spillet lige siden, kun afbrudt af et halvt år i Herlev IF.
Myg vendte tilbage fra Herlev IF til AB i efteråret 2021 og fik sit gennembrud i efteråret 2022, hvor han scorede 6 mål. I januar 2023 pådrog han sig en alvorlig knæskade, som førte til en operation i marts. Lige nu er Emil i gang med genoptræningen, og det forløber efter planen.
Klik her for at købe billetter til hjemmekampen lørdag den 12. august
»Det har været en meget hård periode for mig at være ude i så lang tid. Udsigten til at kunne spille fodbold igen var virkelig langt væk. Det ramte mig hårdt, fordi det var en lang periode, hvor jeg var fysisk begrænset. Jeg har aldrig før været ude i så lang tid, så det var ikke let. Jeg har det meget bedre nu, efter at jeg i sidste uge begyndte at løbe lidt efter lidt. Nu føler jeg også, at jeg kan se fremad, og jeg er glad for, at jeg sammen med vores fysioterapeut Andreas kan give det et forsøg, så jeg kan komme tilbage. Jeg tror, at det vil tage lidt tid for mig at finde tilbage til fodboldspillet. Selvfølgelig skal jeg være i god fysisk og mental form, men også i det, man kan kalde fodboldform. Jeg er fast besluttet på, at jeg kommer tilbage stærkere, end jeg var før,” siger Emil.
Cheftræner David Roufpanah udtaler: »Emil gør gode fremskridt med sin knæskade. Han er en vigtig spiller, der bringer stor energi og intensitet med på banen. Han er en vigtig del af gruppen i omklædningsrummet, og vi ser ham som en vigtig del af fremtiden.«














