
AB A/S præsenterer to nye trøjesponsorer til forårssæsonen
AB er stolt af at kunne meddele, at Baker Tilly og Personalezonen bliver en del af AB-familien som trøjesponsorer i forårssæsonen 2024/2025. Administrerende direktør for AB A/S, Sofie Brandi Petersen, glæder sig over de ...
Næste indlæg
AB er stolt af at kunne meddele, at Baker Tilly og Personalezonen bliver en del af AB-familien som trøjesponsorer i forårssæsonen 2024/2025.
Administrerende direktør for AB A/S, Sofie Brandi Petersen, glæder sig over de nye partnerskaber:
»Vi er meget glade for, at Baker Tilly og Personalezonen træder ind som sponsorer og partnere. Vi har et fælles mål om at skabe flere fordele for vores fans og partnernetværk, og de vil begge være aktive partnere, som vi ser meget frem til at samarbejde med.«
Baker Tilly, et af landets førende revisions- og rådgivningsfirmaer, bliver den nye hovedsponsor og vil pryde forsiden af hjemmetrøjerne resten af sæsonen. Baker Tilly tror på styrken i gode relationer og arbejder for at skabe udvikling gennem samarbejde.
Partnerskabet giver derfor mening for begge parter, ifølge partner i Baker Tilly, Peter Aagesen:
»God rådgivning og godt fodboldspil har én ting til fælles – det handler om tilstedeværelse, samarbejde og at styrke hinanden. Hos Baker Tilly ser vi mange ligheder mellem vores måde at arbejde på og den sammenholdskraft, der kendetegner Akademisk Boldklub. Derfor er vi stolte af at være en del af holdet og ser frem til et stærkt partnerskab.«
Samtidig bliver den innovative platform for medarbejderfordele, Personalezonen, også den nye hovedsponsor og vil være synlig på bagsiden af trøjerne, ligesom de fremover også vil være synlige på udskifterbænkene. Partnerskabet vil også sikre unikke fordele på Personalezonens platform for AB’s fans.
»Vi ser et stort potentiale i partnerskabet med AB. Både for os, for klubben og for fansene. Der er gode synergier at bygge videre på og et fælles fokus på at levere kvalitet og fordele. Vi ser meget frem til et langt og frugtbart samarbejde,« siger salgsdirektør hos Personalezonen, Martin Lindberg.
Med disse to stærke partnere ser AB A/S frem til en halv sæson, hvor fælles værdier som relationer og udvikling skaber grobund for både sportslig succes og et endnu stærkere partnernetværk.














