Akademisk Boldklub A/S skriver med angriberen Saliou Diop til juni 2029
Seneste nyheder og opdateringer fra AB Fodbold.


Seneste nyheder og opdateringer fra AB Fodbold.
Akademisk Boldklub A/S har skrevet kontrakt med angriberen Saliou Diop. Den 21-årige Diop har underskrevet en treårig aftale, der løber frem til juni 2029. Diop kommer fra Stade Brestois, hvor han spillede fra 2024 til 2026.
“Tilgangen af Saliou giver os endnu et offensivt våben med nogle andre kvaliteter,” siger cheftræner Fannar Berg Gunnólfsson. “Det giver holdet endnu mere fleksibilitet, da han komplimenterer vores nuværende trup rigtig godt. Jeg glæder mig til at få ham ind i omklædningsrummet og til, at han møder alle drengene, når vi starter op i juli.”
Under sin tid i Frankrig fik Diop debut i Ligue 1 i februar 2025 og nåede i alt at spille fire kampe for førsteholdet.
“Saliou er en stærk angriber, som kan spille som targetmand,” siger sportsdirektør Jen Chang. “Han har allerede erfaring med tilvænningen til europæisk fodbold, da han har været en del af Brests førstehold i to år. Hans ankomst tilfører endnu mere sund konkurrence til vores angreb.”
Diop startede sin ungdomskarriere hos Armor FC i Senegal, inden han skiftede til Brest i januar 2024.
“Jeg er meget glad for at skifte til AB, det er en historisk, stor klub, og jeg glæder mig til at møde fansene på stadion og til at være en del af det næste kapitel på klubbens rejse,” siger Diop.