I den 3. træningskamp frem mod genoptagelsen af turneringen møder AB Gladsaxe Hvidovre IF i Valby Idrætspark i morgen mandag den 2. februar 2026 kl. 14.00.
Hvidovre IF ligger i vinterpausen i toppen af Betinia Ligaen og indtager 4. pladsen i rækken.
Det er en fysisk hård tid for spillerne, så der er nogle spillere, der bliver sparet til denne kamp.
Alligevel bliver det spændende at se, hvor langt AB er kommet, når holdet igen skal måle sig mod et hold fra en højere række. For et år siden mødte AB også Hvidovre IF i en vintertræningskamp. Her vandt AB kampen med 3-0. Målscorerne var Marco Ramkilde, Casper Grening og Onesime Tembe.

Hvidovre IF spillede i går lørdag deres 2. træningskamp i opstarten. Kampen var mod Halmstad BK fra Allsvenskan, som er den øverste række i Sverige. Kampen endte 3-2 til Halmstad. 
AB spillede i sidste weekend 3-3 mod HB Køge.
 
Siden AB’s seneste træningskamp er der kommet 2 nye spillere til truppen. Det er midtbanespiller Tobias Lykkebak og målmand Michael Stone. Tobias Lykkebak er i bruttotruppen til kampen og har dermed mulighed for hans første optræden i den grønne trøje.

Cheftræner Fannar Berg Gunnólfsson: “Vi er spændte på den 3. træningskamp, for der er lidt sygdom og nogle spillere med belastede muskler, så vi sparer nogle spillere.
Vi spiller igen med to hold i morgen, og fordeler stadig minutterne blandt spillerne. Det bliver den sidste kamp, hvor vi gør det. Så begynder vi at danne os et billede af, hvordan vi vil starte sæsonen. Det bliver interessant at se, hvordan de vil spille aggressivt 3-4-3 mod os og hvordan vi står imod.”, slutter Fannar Berg Gunnólfsson.

Trænerteamet har nedenstående spillere med til kampen.
  1. Marcus Bobjerg (målmand) 
  2. Jeppe Gertsen 
  4. Adrien Koudelka 
  5. Marc Dal Hende 
  7. Noah Engell 
  9. Emil Mygind Jensen 
10. Marco Ramkilde 
11. Casper Grening
14. Ægir Jarl Jónasson 
15. Søren Ilsøe 
18. Milan Silva Rasmussen 
20. Marcus Immersen 
23. Tobias Damtoft
28. Tobias Lykkebak 
30. Alfred Horup 
34. Mikkel Brund 
37. Frederik Lindgaard 
41. Tobias Hageltorn 
43. Noah Ibsen 
88. O’Vonte Mullings 
U17. Carl-Emil Borglykke