
Regn, lyn og torden afbrød kampen mod Ishøj IF
AB Gladsaxes kamp i dag mod Ishøj IF i Ishøj Sports- og Fritidscenter måtte desværre afbrydes og senere helt aflyses. Kampen startede i kraftig regn, men der blev kun spillet omkring 15 minutter, stadig i kraftig regn og...
Næste indlæg
AB Gladsaxes kamp i dag mod Ishøj IF i Ishøj Sports- og Fritidscenter måtte desværre afbrydes og senere helt aflyses.
Kampen startede i kraftig regn, men der blev kun spillet omkring 15 minutter, stadig i kraftig regn og endda med torden og lyn. Dommeren udsatte kampen i cirka 20 minutter, hvorefter han besluttede at aflyse kampen helt med stillingen 0-0. Ud over lyn og torden havde den kraftige regn også sat banen under vand.
Set gennem den kraftige regn kom AB godt fra start og havde klart mest spil i de 15 minutter, der blev spillet. Der var målchancer for AB, og der var også et par hjørnespark.
Cheftræner Joey Gudjonsson var naturligvis irriteret over, at åbningskampen blev aflyst: »Vi vidste, at vejrudsigten forudsagde regn, men kampen var lige begyndt, da de første dråber faldt.
Det var den rigtige beslutning at aflyse kampen. Ishøj ville ikke spille, og vi ville heller ikke spille, fordi det
simpelthen var farligt – både på grund af lyn og torden og fordi banen var fyldt med vand,” sagde
Joey Gudjonsson.
AB er nu i gang med at finde en ny dato for kampen.







