Drømmen kan blive til virkelighed!
← Alle nyheder

Drømmen kan blive til virkelighed!

I morgen onsdag den 13. maj 2026 kan drømmen om oprykning til 1. division, Betinia Ligaen blive til virkelighed. Drømmen går i opfyldelse, hvis AB Gladsaxe vinder over FC Roskilde på Gladsaxe Stadion.Dommer Niclas Gomes ...

I morgen onsdag den 13. maj 2026 kan drømmen om oprykning til 1. division, Betinia Ligaen blive til virkelighed. Drømmen går i opfyldelse, hvis AB Gladsaxe vinder over FC Roskilde på Gladsaxe Stadion.
Dommer Niclas Gomes sætter det spændende opgør i gang kl. 18.00 og linjedommerne er Shpend Shala og Gustav Qwist Olsen.

AB spiller som oftest meget tætte kampe mod FC Roskilde og har tit haft det svært. Den seneste kamp mod Roskilde blev spillet 1. maj, og her vandt AB i Roskilde Idrætspark med 3-2 efter at have været bagud to gange.
Sejrsmålet blev sat ind af Casper Grening, der løb fra egen banehalvdel med tre FC Roskilde forsvarerehalsende efter sig. Inden da havde først Noah Engell udlignet til 1-1 og Milan Silva Rasmussen udlignede til 2-2 på et brag af et langskud.
Det var en tæt og seværdig kamp, der bølgede frem og tilbage. FC Roskilde var gode og farlige på deres på omstillinger, og det gav ofte AB udfordringer.
Der er fem kampe tilbage i oprykningsspillet i CampoBet Ligaen og AB ligger lunt i svinget på 1. pladsenmed 62 point. På 2. pladsen ligger Vendsyssel med 54 point og på 3. pladsen ligger Næstved med 48 point.FC Roskilde ligger på 5. pladsen med 40 point. Holdet vandt seneste kamp med 2-1 over HIK i Gentofte.
AB tog i fredags den lange tur hjem fra Thisted med tre gode point i rygsækken efter en 2-1 sejr på Sparekassen Thy Arena.

Hvis AB taber kampen eller spiller uafgjort, er der stadig flere muligheder for oprykning. Det kan afgøres i spillerunden i morgen, så kræver det, at andre hold taber for der er fuldt program i 2. divisions oprykningsspil. Sker det ikke, så er der stadig 4 kampe at spille i denne sæson.

KOM SÅ GUTTER - vind nu kampen mod Roskilde - så drømmen bliver til virkelighed nu!

Trænerteamet har følgende spillere med til kampen:
1. Marcus Bobjerg (målmand)
2. Jeppe Gertsen
4. Adrien Koudelka
5. Marc Dal Hende
7. Noah Engell
9. Emil Mygind Jensen
10: Marco Ramkilde
11. Casper Grening
15. Søren Ilsøe
18. Milan Silva Rasmussen
19. Jonathan Mathys
21. Travian Sousa
22. Marco Vesterholm
28. Tobias Lykkebak
30. Alfred Horup
34. Mikkel Brund
37. Frederik Lindgaard
41. Tobias Hageltorn
43. Noah Ibsen
54. Adam Ingi Benediktsson
88. O’Vonte Mullings

Målmand Adam Ingi Benediktsson siger, der er en plan: ”I morgen er der igen en vigtig kamp, men vi har forberedt os, som vi plejer. Vi tænker ikke på, at det er en forskellig kamp fra alle andre kampe, vi har spillet. Vi går på banen, gør vores arbejde og får de 3 point - så let er det.
Drømmen om at rykke op kan blive virkelig i morgen, men vi må ikke tænke på det. Vi skal være fokuserede og tage det som en normal kamp.
Roskilde er et stærkt hold og de er ret fysiske. De giver os ikke plads, så vi skal komme på banen med den samme mentalitet som sidst - og så ved vi, at vi kan vinde,” slutter Adam Ingi Benediktsson.

Cheftræner Fannar Berg Gunnólfsson er fortrøstningsfuld: ”Det er en spændende kamp, der venter os i morgen. Vi har set frem til kampen i lang tid, og vi glæder os. Vi ved, at hvis vi vinder i morgen, så har vi sikret oprykningen, så hele truppen og staben omkring os er meget spændte.
Vi har nu spillet 27 kampe, og alle kampe har haft det samme mål for os: der er 3 point at spille om i hver kamp, og dem skal vi have.

Alligevel har vi stadig store forventninger til vores spillere, for vi vil gerne vinde kampen i morgen,” slutter Fannar Berg Gunnólfsson.

Der er gratis adgang for Gladsaxe borgere - se hjemmesiden – og husk at tage dit sundhedskort med.
Næste kamp bliver spillet søndag den 17. maj 2026 kl. 13.00 på Nord Energi Arena mod Vendsyssel FF.

Del dette: