AB forlænger med Søren Ilsøe
← Alle nyheder

AB forlænger med Søren Ilsøe

Akademisk Boldklub A/S har forlænget kontrakten med midtbanespiller Søren Ilsøe. Den 26-årige Ilsøe har underskrevet en ny aftale, der løber frem til juni 2029. Ilsøe er oprindeligt udviklet i Esbjerg fB’s ungdomsakademi...

Akademisk Boldklub A/S har forlænget kontrakten med midtbanespiller Søren Ilsøe. Den 26-årige Ilsøe har underskrevet en ny aftale, der løber frem til juni 2029.

Ilsøe er oprindeligt udviklet i Esbjerg fB’s ungdomsakademi og kom til AB i januar 2023 efter et succesfuldt ophold i USA, hvor han spillede collegefodbold for både Northeastern University og University of Connecticut (UConn).

“Søren er en af vores absolutte ledere i omklædningsrummet, og altid en der går foran i alt vi foretager os. Han har været med til at rykke klubben frem både på og uden for banen de sidste år, og det glæder mig at vi som stab, stadig får glæde af hans kvaliteter i fremtiden,” siger cheftræner Fannar Berg Gunnólfsson.

I sæsonen 2025/26 har Ilsøe spillet 28 ligakampe for AB, hvor det er blevet til 2 mål og 2 assists.

“Søren er en vigtig del af vores hold,” siger sportsdirektør Jen Chang. “Han er en markant profil både på og uden for banen og nyder stor tillid fra sine holdkammerater og trænerstaben. Derfor glæder det os naturligvis, at han endnu en gang har valgt at forlænge sit engagement i AB.”

Siden sin ankomst til AB har Ilsøe spillet 85 ligakampe for klubben og bidraget med 4 mål og 10 assists.

“Græsset er ikke grønnere på den anden side. Det er grønt der hvor vi vander det. I AB fodres min nysgerrighed — for fodbolden, for lederskab, for udvikling som menneske.Mit græs er grønnest her. Og det er her jeg bliver,” siger Ilsøe.

Del dette: