
AB og Jonathan Mathys forlænger kontrakten
Akademisk Boldklub A/S har indgået en kontraktforlængelse med angriberen Jonathan Mathys. Den 21-årige Mathys har underskrevet en forlængelse på 1 år frem til juni 2028. »Jonathan har virkelig grebet chancen hos os og ha...
Næste indlæg
Akademisk Boldklub A/S har indgået en aftale om kontraktforlængelse med angriberen Jonathan Mathys. Den 21-årige Mathys har underskrevet en forlængelse på 1 år, der løber frem til juni 2028.
”Jonathan har virkelig grebet chancen hos os og har hurtigt fundet sin plads i omklædningsrummet. Fra første dag har han taget vores koncept til sig, og han arbejder utroligt hårdt både på og uden for banen. Jeg er derfor meget glad for, at vi har sikret os ham på en længerevarende kontrakt,” siger cheftræner Joey Gudjonsson.
Mathys har spillet 10 ligakampe for AB i denne sæson og har scoret 4 mål og leveret 3 assists. Han har desuden scoret et mål i sine to kampe i Oddset Pokalen.
»Jonathan har tilpasset sig meget hurtigt, siden han kom hertil, og passer rigtig godt ind i den spillestil, vi har, både som kantspiller og som angriber,« siger sportsdirektør Jen Chang. »Vi fokuserer på at skabe et professionelt præstationsmiljø og en god kultur for vores spillere, og det afspejles i, at spillerne gerne vil være her og forlænge deres kontrakter. Vi er begejstrede for Jonathans kvaliteter og ser frem til at fortsætte samarbejdet med ham.«
Mathys startede sin ungdomskarriere i FC Nordsjællands akademi, inden han skiftede til B93’s akademi. Han scorede 48 mål i 55 kampe for B93’s U19-hold. Han kom til AB i juli 2025.
»Jeg er rigtig glad for at have forlænget min kontrakt med AB. Spillerne og staben har gjort det til en nem beslutning fra første dag – jeg er blevet utroligt glad for klubben på meget kort tid. Samtidig kan jeg tydeligt mærke, at klubbens ambitioner stemmer overens med mine egne. Vi ønsker begge at fortsætte med at udvikle os og tage det næste skridt mod at spille på et højere niveau, og det er en rejse, jeg ser meget frem til at fortsætte sammen med AB,” sagde Jonathan Mathys







