Akademisk Boldklub A/S har skrevet kontrakt med kantspiller Osama Murshed. 19-årige Murshed har underskrevet en aftale frem til juni 2027.

“Osama kommer fra vores akademi og er en ung spændende spiller. Han har virkelig taget store spring her i preseason, og jeg er utrolig stolt af, at endnu en ung AB’er tager springet til senior niveau” udtaler cheftræner Joey Gudjonsson. 

Murshed har spillet for AB’s U19-akademihold gennem 2024/2025-sæsonen, og han har været en nøglespiller for holdet, der vandt U19-ligaen.

- Osama har virkelig imponeret os gennem træningen i opstarten, og han har vist, at han er klar til at tage skridtet op til seniorfodbold. Han er en meget direkte spiller, der lægger en masse pres, og det bliver spændende at se ham udvikle sig yderligere under Joey på førsteholdet, siger sportdirektør Jen Chang.

Murshed blev en del af AB akademiet i juli 2023, og han har scoret 10 mål i 43 kampe, heriblandt otte mål i 29 kampe gennem 2024/2025-sæsonen.

“At skrive kontrakt med AB er en drøm, der går i opfyldelse, og jeg er meget stolt over at repræsentere klubben når vi går ind i vores kommende sæson”. “Jeg glæder mig til at udvikle mig endnu mere, og håber at jeg kan bidrage med nogle afgørende momenter i den kommende sæson” - Osama Murshed