20-årige Immersen har underskrevet en aftale på to år, der løber frem til juni 2027

Immersen startede sin ungdomskarriere på Thisteds akademi. Han blev rykket op på Thisted seniorhold i januar 2024.

“Jeg er glad og stolt over, at AB har tilbudt mig en rigtig god mulighed for at kunne udvikle mig yderligere som fodboldspiller. Det er med stor ydmyghed, at jeg trækker den grøn-hvid-stribede AB-trøje over hovedet, og repræsenterer en historisk og traditionsrig klub. Jeg håber, at jeg kan bidrage til klubbens store mål med oprykning til 1. division.   Jeg ser frem til at lære mine nye holdkammerater, træneren og staben godt at kende og finde mig godt tilrette i København,” udtaler Marcus Immersen.

“Marcus er en spændende ung spiller, der på trods af begrænsede minutter på seniorniveau, virkelig har gjort sig bemærket og skabt problemer for sine modstandere. Hans intensitet og løbevillighed passer godt ind i den måde, vi ønsker at spille på, samtidig med at han er en ung spiller med masser af mulighed for at udvikle sig. Jeg glæder mig meget til at arbejde med ham i de kommende sæsoner,” siger cheftræner Joey Gudjonsson.

Efter at være rykket frem til den forreste angriberposition i de sidste ni kampe i nedrykningsspillet i 2. Division 24/25 har Immersen scoret fem mål og lavet en assist i ni kampe.

“Marcus er en talentfuld angriber, der har en god størrelse, fart og power.  Han har først for nylig fået en masse spilletid på senior niveau på førsteholdet i Thisted, men han har allerede vist, at han passer godt ind i den måde, vi vil spille på, og give os endnu flere angrebsmuligheder. Vi glæder os til at få ham hertil og begynde arbejdet med ham i starten af juli,” siger sportdirektør Jen Chang.

View this post on Instagram

A post shared by Akademisk Boldklub Gladsaxe (@abfodbold)