Efter sidste uges nederlag på 2-1 i Sundby Idrætspark mod Fremad Amager, skal AB Gladsaxe tilbage på sporet, når Vendsyssel FF kommer på besøg på Gladsaxe Stadion i morgen lørdag den 8. november 2025 kl. 15.00. Det er efterårssæsonens sidste hjemmekamp, som dommer Nicky Nordlund Hansen fløjter op til. Den sidste kamp er på udebane mod FC Helsingør på fredag den 14. november 2025.

AB nummer ligger på 1. pladsen i 2. division CampoBet ligaen med 30 point, og Vendsyssel har på 5. pladsen 27 point - altså bare 3 point mindre end AB.Næstved har 28 point på 2. pladsen og Roskilde og Thisted har hver 27 point på 3. og 4. pladsen.Mere tæt kan det næsten ikke blive, så en sejr i lørdagens kamp mod Vendsyssel FF vil lune godt.
Vendsyssel kommer til kampen efter sidste uges sejr hjemme over Ishøj IF på 2-1. Vendsyssel FF har Lasse Steffensen og Jonas Grauslund i karantæne, og AB har Casper Grening i karantæne efter sin udvisning, der gav 2 dages karantæne

Senest AB var i Hjørring vandt AB 3-2. Målscorerne var Marcus Immersen til 1-0, Jonathan Mathys udlignede til 2-2, og Marcus Immersen satte tingene på plads med en brag af et mål: Marcus Immersen modtog en lang præcis aflevering fra Marco Vesterholm og trak forbi sin direkte modstander og kanonerede bolden i mål til føring 3-2.
Sejren over Vendsyssel FF blev fulgt op i den efterfølgende kamp med en sejr mod topholdet Næstved.

Kampen i morgen bliver en kamp med fart over feltet og en del fysiske markeringer, så linjedommerne Martin Egtved Munch Jørgensen og Iman Huseen Umar, får også nok at se til.

Så mød op på Gladsaxe Stadion og støt drengene i den sidste kamp på hjemmebane inden vinterpausen efter et på mange måder forrygende efterår.

Noah Engell er optimistisk trods det seneste nederlag:

Vores indsats i kampen mod Fremad Amager var ikke optimal. Selvom vi egentlig var fint med i kampen, så var det ikke helt samme energi og niveau, som vi havde haft i de foregående seks kampe. Det vigtigste i morgen er, at vi er klar og lægger al vores energi ind i det. Vi ved, vi har kvalitet i spillet, vi kan skabe chancer og score mål. Vi skal også være opmærksom på vores defensive spil. 


Det ser rigtig sjovt ud for Vendsyssel, fordi de kun er 3 point efter os, men det er en stor kamp for begge hold. Vi vil selvfølgelig gøre alt for at vinde. Vi har måske en lille fordel ved, at de har siddet i en bus hele dagen. Uanset hvad så skal vi fokusere på os selv, så skal vi nok få de 3 point. 
Vi er et hold, der spiller meget og vi kommer med rigtig meget power og fysik. De er fysisk stærke, men vi er selv nogle store og stærke drenge. Så de kan komme med deres fysik - det gør det vel bare til en fair kamp. Så får se, hvem der er bedst på bolden!

Cheftræner Joey Gudjonsson ved, at alle hold vil jagte ligaens førerhold:

Siden sidst vi mødte Vendsyssel, har de skiftet cheftræner. De har klaret sig rigtig godt med 3 sejre i træk, så de kommer sikkert med store forventninger om endnu en sejr. De har et godt hold, og de er meget aggressive i deres pres, så vi skal være helt klar. Det bliver en svær kamp i morgen, og vi skal være klar til fight. Vinteren er på vej og banen bliver revet op i løbet af kampen og gør det svært at spille. I vores sidste kamp mod Fremad Amager synes jeg, vi spillede for passivt og vi spillede ikke som et hold, som vi stræber efter at være. Vi spillede sikkert og pressede ikke nok som hold. Vi skal arbejde hårdere end vi gjorde i den kamp, for når du ligger i toppen af ligaen, så vil de andre hold rigtig gerne slå dig. Derfor vil Vendsyssel bruge masser af energi og forsøge at vinde - men vi ved, at tabellen ikke lyver. 


Vi skal være stærke fysisk og mentalt, så vi er i stand til at tackle de hold, der kommer og som vil forsøge at tage point fra os. Det er den sidste hjemmekamp inden vinterpausen, og det er vigtigt for os, at vi gør første halvdel af sæsonen færdig med gode resultater. Det fortjener vi og det fortjener vores fans, så vi vil gøre alt, hvad vi kan i morgen og fighte for de 3 point.

Trænerteamet har valgt følgende bruttotrup til kampen mod Vendsyssel FF:
  2. Jeppe Gertsen
  4. Adrien Koudelka
  5. Marc Dal Hende
  7. Noah Engell
14. Ægir Jarl Jónasson
15. Søren Ilsøe
17. Steven Bala
19. Jonathan Mathys
20. Marcus Immersen
22. Marco Vesterholm
23. Tobias Damtoft
30. Alfred Horup
34. Mikkel Brund
37. Frederik Lindgaard
39. Noah Poulsen
41. Tobias Hageltorn
43. Noah Ibsen
54. Adam Ingi Benediktsson (målmand)
88. O’Vonte Mullings
99. Nicholas Christoffersen (målmand)