AB og Casper Grening tilføjer et år til kontrakten
Seneste nyheder og opdateringer fra AB Fodbold.




Seneste nyheder og opdateringer fra AB Fodbold.
AB A/S har underskrevet en kontraktforlængelse på 1 år med winger Casper Grening, så den nu gælder til december 2027.
- Casper har virkelig taget AB med storm, og er en utrolig vellidt spiller i omklædningsrummet. Hans kvaliteter på banen har også tydeligt vist sig for os i foråret, og jeg glæder mig meget til at vi sammen kan bygge yderligere på over de næste år, udtaler cheftræner Joey Gudjonsson om forlængelsen.
- Da jeg kom til AB, blev jeg taget rigtig godt imod af en fantastisk gruppe af drenge. Med en trup, der skinner så meget af talent, var det meget naturligt for mig at blive en del af projektet med oprykning som det store mål.
- Jeg er rigtig glad for at forlænge, og jeg glæder mig til at spille endnu mere fodbold foran vores fans på Gladsaxe Stadion og score endnu flere mål, siger Casper Grening.
AB’s nummer 30 sluttede også sæsonen med det mål, der sikrede AB den femte sejr i træk.