AB Gladsaxe møder i 2. runde af Oddset Pokalen B93 i morgen tirsdag den 9. september 2025 kl. 18.00 på Gladsaxe Stadion. B93 spiller til daglig Betinia Liga og AB som bekendt i CampoBet 2. division, så det bliver spændende at se, hvor AB står i mødet med et hold fra et højere niveau. Senest AB og B93 mødte hinanden var i 2. division på Østerbro Stadion den 2. juni 2023, hvor kampen endte 3-3.

B93 indtager 6. pladsen i Betinia Liga med 11point og vandt senest med 2-1 over topholdet Horsens på udebane. I Oddset Pokalen’s første runde vandt B93 10-0 over Aalholm IF.

AB indtager 3. pladsen med i CampoBet 2. division med 12 point. AB skal ride videre på sejrsbølgen med sejre i de seneste to kampe mod Vendsyssel og Næstved. I første runde af Oddset Pokalen vandt AB 3-1 mod FC Rudersdal.

Kampens dommer er Simon Duerlund Rasmussen og på sidelinjerne har han Amir Sabic og Simon Blond.

AB’s trænerteam har udtaget AB’s bruttotrup til pokalkampen:  

2. Jeppe Gertsen
  4. Adrien Koudelka
  7. Noah Engell
10. Marco Ramkilde
14. Ægir Jarl Jónasson
15. Søren Ilsøe
17. Steven Bala
19. Jonathan Mathys
20. Marcus Immersen
22. Marco Vesterholm
23. Tobias Damtoft
30. Alfred Horup
34. Mikkel Brund
37. Frederik Lindgaard
39. Noah Poulsen
41. Tobias Hageltorn
43. Noah Ibsen
54. Adam Ingi Benediktsson (målmand)
88. O’Vonte Mullings
99. Nicholas Christoffersen (målmand)

Ikke til rådighed:
Marc Dal Hende
Casper Grening

Cheftræner Joey Gudjonsson kræver stor energi og aggressivitet: ”Vi har selvfølgelig set på B93, og det er et godt hold. De vil gerne spille med korte afleveringer og vil gerne spille, så de ligner faktisk Næstved ret meget. Vi vil spille vores eget spil og gøre det svært for dem at spille deres spil. De har teknisk gode spillere og de spiller ikke med lange afleveringer.

Der skal god energi til at matche dem, og vi skal tage deres våben fra dem ved at være aggressive.  Vi skal også være tålmodige, for når stillingen er 0-0, har vi altid chancen for at komme igennem. Vi har gode spillere på banen og også gode spillere, der kommer ind fra bænken. Vi har rigtig meget energi og teamwork på vores hold. Alle forpligter sig positivt, for vi vil helt sikkert gerne avancere i pokalturneringen.

Vi skal have kampen hen, hvor vi kan slå B93 i morgen, og det skal vi gøre ved at spille vores eget spil, presse dem og forsvare os. Vi skal finde de tomme områder og gå bag dem. Vi skal være os selv, for det er vores bedste chance for at vinde kampen og komme videre.

Vi spillede i fredags og vi spiller igen på fredag, så vi laver nogle ændringer. Vi har brug for gode ben fra spillere, der kan presse spillet og modstanderen. Vi vil ikke læne os tilbage – vi vil være virkelig aggressive og der har vi brug for spillere, der kan løbe rigtig meget i lange perioder og sprinte meget – men det er mest for at fastholde energien på banen”, slutter Joye Gudjonsson.

Vinderen af morgendagens pokalkamp skal i næste runde møde Brøndby IF - en kamp som begge hold nok gerne vil være med i - så: Alle mand til Gladsaxe Stadion!