AB tilføjer angriber Jonathan Mathys fra B.93
Seneste nyheder og opdateringer fra AB Fodbold.




Seneste nyheder og opdateringer fra AB Fodbold.
Akademisk Boldklub A/S er nået til enighed med B.93 om et skifte for angriber Jonathan Mathys. 21-årige Mathys har underskrevet en 2-årig kontrakt, der gælder indtil juni 2027.
“Jonathan er en spændende ung angriber som vi løbende har fuldt de sidste par år. Han passer godt ind i den måde vi ønsker at spille fodbold på, og hans person kommer til at passe rigtig godt i vores omklædningsrum. Jeg glæder mig meget til at arbejde med ham”, udtaler cheftræner Joey Gudjonsson.
Mathys har spillet 20 kampe og scoret tre mål for BK Frem gennem 2024/2025-sæsonen, efter han kom til klubben på leje fra B.93. Han har også scoret to mål i 17 kampe for B.93 gennem 2023/2024-sæsonen i 1. Division.
- “Vi havde ikke planlagt at tilføje flere angribere i sommeren, men grundet noget skader i opstarten har vi været lavt besat på antallet af angribere. Jonathan er en spiller, vi kender godt, og som vi føler passer godt ind i måden, vi spiller på. Det gav mening at tage ham ind for at tilføje noget dybde og konkurrence til vores gruppe af angribere”, siger sportsdirektør Jen Chang.
Mathys startede sin ungdomskarriere på FC Nordsjællands akademi, før han skiftede til B.93′ akademi. Han har scoret 48 mål i 55 kampe for U19-holdet hos B.93.
“Jeg er utrolig stolt over at have skrevet kontrakt med AB og jeg glæder mig vildt meget til at spille foran AB’s fans for denne historiske klub. Jeg glæder mig til at vise hvad jeg kan på Gladsaxe Stadion og håber at jeg sammen med den her mega fede trup, kan bidrage til klubbens målsætninger for de kommende sæsoner”, udtaler den unge angriber Jonathan Mathys.